Sidebar Menu

Af Jacob Runge Olsen,
formand for Erhvervs- og Industriforeningen i Helsingør

Hvor tit hører vi ikke, at politikere og erhvervsfolk står i hver deres lejr og råber til den anden: I forstår os ikke.

Det er to verdener, der både i form og indhold er vidt forskellige. Særligt på landsplan, hvor regeringen senest er blevet beskyldt for ikke at kende til selv elementære forhold for mindre virksomheders dagligdag og vilkår med udfordringer i corona-perioden. Omvendt ”kloger” mange erhvervsfolk sig på politik: Driv Danmark som en forretning og skru op for tempoet i beslutningerne.

På vegne af det lokale erhvervsliv må det også være på sin plads at kigge indad: Leverer vi selv vare i form af at søge den konkrete politiske indflydelse? Tager vi det konkrete medansvar? Jeg møder ofte selv indvendingen: At erhvervsfolk ikke kan afse tid til det politiske arbejde. Og at man som kommunalpolitiker bliver pakket ind i så mange papirer og møder, at det reelt er umuligt at varetage begge funktioner.

Måske er tiden derfor moden til en debat om de krav, vi stiller til lokale politikere. Kan vi gøre det nemmere og mere smidigt at være valgt til byrådet på en måde, hvor det politiske ikke stjæler al tid?

Selvfølgelig skal vi ikke have et byråd, der udelukkende består af erhvervsdrivende, lige som ingen vel ønsker sig et byråd kun med akademikere, pædagoger eller buschauffører. Kommunale politiske beslutningstagere gør bestå af et miks af det lokale samfund, men de fleste steder – også i Helsingør – er de erhvervsdrivende i klart undertal.

Det er en ubalance, som vi bør få rettet op på.

Samarbejdspartnere

  • h kommune
  • vare lot

Kontakt info

Erhvervs- & Industriforeningen Helsingør
Stengade 51, sidehuset
3000 Helsingør
Telefon 40 13 79 36
E-mail Send Email

facebook-button-blue Følg os facebook